Børglum Klosterskov
Den 370 hektar store skov ligger ikke som man skulle tro ved Børglum Kloster, men derimod mellem Lendum og Tårs. Skoven var ejet af Børglum kloster fra 1600-tallet til 1910 og blev bl.a. brugt til brændehugst. I skoven finder man også to fredede områder, Ugilt Lyngbakke på 4,5 hektar og Ugilt Troldeskov på 1,1 hektar.
Sådan finder du
Børglum Klosterskov
Der ligger en lille parkeringsplads på Bedelundsvej (9830 Tårs), se kortet her ved siden af, hvor man kan parkere og starte sin tur fra.
Man kan også køre ad Klosterskovvej (9870 Sindal), og parkerer i vejkanten når man når til skoven.
Afmærkede ruter
Der findes ikke nogen afmærkede ruter i området, men jeg fundet en godt 8 km lang rute, som man kan hente til telefonen.
Ruten er lavet i Outdooractive og kan findes her: https://out.ac/iJH9O