Mine udflugtsmål i Mariagerfjord Kommune
Katbjerg Odde
Terrænet falder 45 højdemeter fra Katbjerg til strandene langs fjorden. Ruten går gennem gamle løvskove og krydser snoede vandløb, kalkrige kilder og blomsterrige overdrev. Området er rigt på kulturhistorie med gravhøje, kalkholdige lergrave og græssende dyr, der holder landskabet åbent. Mangfoldigheden af planter er stor, fx med orkidéer.
Lille Vildmose
Lille Vildmose er ikke så lille endda. Tværtimod er den stor, våd og vild. Det store område på 7.600 hektar er en ægte dansk vildmark med storslået og uberørt natur samt et unikt dyreliv – en naturrigdom, som mange ikke ved findes i Danmark.
Her finder du en kort beskrivelser af og billeder fra spændende udflugtsmål i Mariagerfjord Kommune, og ikke mindst links til længere tekster på bloggen på Facebook
Mariager
I Mariager er husene skæve, vejene af brosten og bindingsværkhusene er prydet med roser. Mariager er kendt for sin gamle og smukke bymidte, men også for den imponerende klosterkirke, Rosenhaven og meget mere.
Panoramaruten
Rundturen mellem Hobro og Bramslev Bakker er en af Danmarks smukkeste vandreture. I 2016 blev den som den første i Danmark certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, et af Europas mest udbredte kvalitetssystemer for vandreruter.
Kielstrup Sø
Mariager Fjord er en af landets smukkeste fjorde med en række imponerende bakkepartier, der er formet under den seneste istid, men hvor også de forudgående geologiske perioder har sat deres spor i form af højtliggende kridt- og kalkformationer.
Det kommer tydeligt til udtryk i Bakkelandet omkring Kielstrup Sø, både i form af de stejle, kløftede bakker med de dybe dale.