Mine udflugtsmål i Vesthimmerlands Kommune

De Himmerlandske Heder

De Himmerlandske Heder repræsenterer den danske natur i sin bedste form. Heden dækker over Vindblæs Hede, Oudrup Hede, Lundby og Ajstrup Hede og Kyø dale og er et fredet naturområde på over 1.300 ha.

Frederik VII’s Kanal

Som et af Nordjyllands syv vidundere skærer Frederik VII’s Kanal sig igennem landskabet ved Løgstør og udgør Løgstørs nok mest spektakulære attraktion. Kanalen er 4,4 km lang, 28 m bred og 3 m dyb og blev gravet med håndkraft af 400 tyske arbejdere i 1856-61. I sin tid var udgravningen en enorm bedrift. En lokalhistoriker sammenligner bygningen af kanalen med to storebæltsbroer.

Her finder du en kort beskrivelser af og billeder fra spændende udflugtsmål i Vesthimmerlands Kommune, og ikke mindst links til længere tekster på bloggen på Facebook

Livø

Livø ligger i Limfjorden midt mellem Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev og Thisted. Øen er på 320 hektar og har færre end 10 helårsbeboere, hvoraf en stor del arbejder for Naturstyrelsen.
Hvis man vil besøge Livø, så kan man tage færgen over til øen fra Rønbjerg Havn. En tur der tager cirka 20 minutter.

Vilsted Sø

Vilsted Sø er et genoprettet vådområde, som består af en sø på ca. 450 ha omgivet af ca. 480 ha våde og tørre enge. Søen er den største ferskvandssø i Nordjylland.

Ertebølle

De fleste tænker nok stenalder og køkkenmødding, når de hører Ertebølle, for de fleste har nok hørt om Ertebølle-kulturen i historietimerne. Men Ertebølle ligger også i utroligt flotte omgivelser med kystskrænten Ertebølle Hoved, der ligesom skrænter på Fur indeholder moler og vulkanaske.