Furreby Kystbatteri

Kysterosionen har været hård ved den tyske batteristilling ved Furreby nord for Løkken. Siden 1945 har havet gnavet op til 90 m af kysten, og det betyder, at de fleste af bunkerne er skredet ned ad den op til 20 m høje skrænt og ligger fuldt synlige på stranden. Kystbatteriet tilhørte den tyske marine, og det havde til opgave at forhindre en allieret landgang ved Løkken. Ved fiskerlejet Løkken var der gode vejforbindelser ind i baglandet, og den tyske værnemagt mente derfor, at faren for en landgang her var særligt stor. Derfor opstillede den tyske marine i efteråret 1942 og begyndelsen 1943 et batteri både syd og nord for Løkken.

 

Sådan finder du
Furreby Kystbatteri

Furreby Kystbatteri ligger på stranden nord for Løkken. Man kan køre eller gå ad stranden enten fra Løkken eller fra Nr. Lyngby.

Alternativt kan man køre ad Ternevej og herfra gå ned på stranden.


Afmærkede ruter

To af Kløverstierne i Løkken, der starter på Løkken Torv, kommer forbi Furreby Kystbatteri, den blå på 5,1 km og den sorte på 11 km.

Blå rute på kort: https://udinaturen.dk/shelter/7868
Folder om blå rute: https://hjoerring.dk/Media/C/2/blaaruteloekken.pdf

Sort rute på korte: https://udinaturen.dk/shelter/7862
Folder om sort rute: https://hjoerring.dk/Media/2/B/sortruteloekken.pdf

Her kan du læse om mine ture til Furreby Kystbatteri på Facebook: