Knivholt
Knivholt er en gammel herregård i Frederikshavns vestlige udkant lige ud til hovedvejen til Hjørring. Ved herregården er to idylliske søer og en tidligere meget berømmet renæssancehave. Nord for herregården ligger Knivholt Skov, som er en gammel herregårdsskov med bøg, ær, ask, eg, birk og lind anlagt fra 1850 til 1970. I nyere tid er området blevet kraftigt præget af bunkersanlæg, flyveplads og hangarer opført under anden verdenskrig. Hangarerne består i dag, ligesom man stadig kan se rester af bunkers og vagttårne i skoven.
Sådan finder du
Knivholt
Knivholt har adressen Hjørringvej 180, 9900 Frederikshavn
Afmærkede ruter
Der er en 3,3 km hjertesti gennem Knivholt Skov - https://udinaturen.dk/shelter/8314
Knivholtstien på 5,5 km går gennem Knivholt Skov og Teglværksskoven - https://udinaturen.dk/shelter/8311