Tversted Klitplantage
I bunden af Tannis Bugt, mellem Tversted by og Skiveren, ligger Tversted Klitplantage med Tverstedsøerne. Det er Nordjyllands ældste plantage og et yndet udflugtsmål. Den gamle gård, Østerklit, med rødder tilbage i 1600-tallet, er også et besøg værd. Her findes også Danmarks eneste fungerende stokmølle. Den åbne slette omkring gården giver en unik mulighed for at danne sig et indtryk af det oprindelige kulturlandskab, som det her så ud før plantagen blev anlagt.
Sådan finder du
Tversted Klitplantage
Der er en stor parkeringsplads for enden af Plantørvej, 9881 Bindslev
Afmærkede ruter
Der er to afmærkede ruter i Tversted Klitplantage. Blå på 7 km og rød på 3 km.
Bemærk at selv om der fremgår en grøn rute af folderen og ligeledes af skiltningen i plantagen, så er den nedlagt for flere år siden og afmærkningen fjernet.
http://naturhjoerring.dk/wp-content/uploads/2015/01/Tversted_151113_Web.pdf