FOKUS PÅ: Almindelig Gedeblad
Almindelig gedeblad eller vild kaprifolie, en af de lianer vi har i Danmark
Hvis du tror, at lianer kun er noget man kan finde i en jungle, hvor chimpanserne svinger sig fra træ til træ, så bliver jeg nødt til at sige, at du tager fejl. For vi har nemlig flere lianer i Danmark, og dette opslag handler om en af de mest almindelige, nemlig almindelig gedeblad.
Du kender den måske under navnet vild kaprifolie, og det er ikke så mærkeligt for det middelalderlatinske navn for planten er nemlig Caprifolium, der faktisk også betyder gedeblad.
Lianer er som sagt noget de fleste af os forbinder med jungler, Tarzan og aber, men det er faktisk slet ikke så eksotisk. For lianer er simpelthen planter, som har rødderne i jorden, men ikke styrke nok i stænglerne til at stå selv, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte, for at kunne vokse op mod lyset.
Almindelig gedeblad er udbredt over hele Danmark, og den spirer villigt både i god og dårlig jord, men det er en skovart, og så kan det ofte være problematisk at komme op i lyset for de mange andre høje planter, træer for eksempel. Men det har almindelig gedeblad fundet en løsning på, den klatre nemlig op i lyset ved at sno sig om et træ altid og uden undtagelse i retning med uret.
Det har hverken noget med solens vandring over himlen eller coriolis-kraften at gøre. Nej, det skyldes, at mange af naturens byggesten – de organiske molekyler – findes i to udgaver, som er spejlbilleder af hinanden. De ligner hinanden, men akkurat som en højre hånd ikke kan erstatte en venstre (det bliver i hvert fald kompliceret), kan de to former heller ikke bare vikariere for hinanden i de mange kemiske samspil, de indgår i. Derfor bruger planter og dyr normalt kun den ene form af molekylerne, når de skal bygge nyt væv. For gedeblads vedkommende (og for sneglehusenes og narhvaltænders og mange andre organismers) betyder det, at de kun kan sno sig på én bestemt måde hos den enkelte art. Vores DNA-molekyler inde i cellerne gør i øvrigt det samme.
Når gedeblad når toppen og lyset, så sætter den de smukkeste blomster med enormt lange kronrør. Det gør at kun de store natsværmere, som kaldes aftensværmere kan bestøve blomsten. De har nemlig en 7-8 cm lang snabel, som kan nå hele vejen ned til de dyre sukkerdråber i bunden af blomsten.
For at lokke disse nataktive dyr til sig, har planten tilpasset sig, så den dufter kraftigst om natten, eller når det ellers bliver mørkt, for eksempel i forbindelse med tordenvejr.
Der er dog en gruppe dyr, der ikke finder sig i den lidt snobbede tilgang til bestøvning. Humlebierne, de finder sig ikke i den slags, de gnaver bare hul i kronrøret og suger nektaren ud uden at bestøve planten, så kan den lære det...
Næste gang du finder en almindelig gedeblad, så prøv eventuelt at knække et kronrør af og sug i bunden. Det skulle efter sigende smage så dejligt af honning, at man ikke er i tvivl om hvorfor natsværmerne (og humlebierne) elsker det.
Her hvor vi nærmer os efteråret, så forvandles de smukke hvide blomster efterhånden til lige så smukke røde bær, der sidder i tætte klaser. Bærrene er en delikatesse for fugle, som villigt spiser dem og dermed spreder frøene via deres afføring.
For nu at være sikker på, at det rent faktisk er fugle, der spiser bærrene, så frøene bliver spredt, så har gedeblad også her tilpasset sig og gjort bærrene giftige for pattedyr – og altså også for os mennesker.
Almindelig gedeblad er nem at kende, og findes som sagt over hele landet, så kig efter den flotte planter, når du er i skoven næste gang.
