FOKUS PÅ: Hedepletvinge

*Hedepletvinge fotograferet den 22. maj 2023 i Råbjerg Mose*

Lige nu, og de kommende par uger, har man mulighed for at opleve en af vores sjældne og truede dagsommerfuglearter, nemlig hedepletvinge, men det er en nordjysk specialitet, og her er der endda heller ikke så mange steder tilbage at se den.

I starten af 1900-tallet fandtes den smukke hedepletvinge på mange lokaliteter både i Jylland og i Nordsjælland, men ligesom så mange andre arter af sommerfugle, så er historien også med hedepletvinge trist, og handler om tilbagegang og lokal uddøen.

Men helt skidt er det nu ikke, for heldigvis ser det ud til at tilbagegangen for hedepletvinge er stoppet, og måske er der endda en svag fremgang at spore. Det kan muligvis tilskrives at den står på EU Habitatsdirektivets bilag II, som betyder at der skal udpeges habitatområder, hvor arten har særlig beskyttelse, og hvor der bliver gjort meget for at sikre bedre levevilkår for arten. Her i Danmark er der udpeget seks sådanne områder for hedepletvinge.

Arten har to kerneområder, hvor den findes. Det er i området nord for Frederikshavn med Råbjerg Mose, Tolshave Mose og Jerup Hede samt ved Tranum. Derudover findes den også på De Himmerlandske Heder, nord for Råbjerg Mile samt ved Vullum sø i Thy.

Hedepletvinge lever i små kolonier på fugtige heder og magre enge, og gerne i overgangen mellem disse, for eksempel i kanten af heder og tørvemoser, i lavninger mellem klitter og heder. Derudover skal der gerne være store mængder af planten djævelsbid, som er værtsplante for hedepletvinge. Det vil sige, at det er på den plante arten lægger sine æg, og det er den larverne lever af. Bevoksninger behøver ikke være store, det kan være nogle få hundrede kvadratmeter, til gengæld skal de være tætte.

Det er en af de mindre dagsommerfugle, med et vingefang på mellem 33 og 42 mm, til gengæld er den specielt som helt nyklækket utrolig smuk med den spraglede tegning i sort, gul og orange.

Den flyver kun rundt i godt tre uger. Et godt tidspunkt at se den på er i første halvdel af juni, men i varme forår kan den være fremme omkring 20. maj.

Hannerne klækkes nogle dage tidligere end hunnerne. Når hannerne kommer frem, stryger de i lav, zigzag flugt over terrænet på jagt efter hunner. Hunnerne er allerede ved deres klækning så tunge af æg, at de dårligt kan flyve. Parringen kommer hurtigt i stand, og derefter afsondrer hannen en skummasse på spidsen af hunnens bagkrop. Den fungerer som et kyskhedsbælte, der forhindrer andre hanner i at parre sig med hunnen.

Hunnen afsætter 200-400 æg i fine rækker i to eller tre lag på en djævelbidsplante, hun finder egnet. Derefter er hun i stand til at flyve uden problemer. Hvis hanner og hunner lever længe nok, kan der ske nye parringer, og hunnen kan derefter nå at lægge nye æg.

Æggene klækker kort tid efter og larverne spinder et spind rundt om hele kolonien og rundt om foderplanten. Her kan larverne ligger i nogenlunde sikkerhed og spise sig store i djævelsbid. Når de har spist et blad rykker hele flokken videre til det næste.

Larverne overvintrer også sammen i spindet, og når vinteren er overstået genoptager de aktiviteten inde i spindet. Når tiden kommer, hvor de skal til at forpuppe sig, forlader de kollektivets trygge rammer og begiver sig ud på egen hånd, hvor de efter et stykke tid forvandles til en ny smuk sommerfugl, og historien starter forfra.

Her finder du flere af mine billeder af hedepletvinge:
https://www.objektivtset.dk/pletvinger/hedepletvinge

På arter.dk kan du se mere om arten og se både kort og liste over fund af hedepletvinge:
https://arter.dk/taxa/taxon/details/f0538cf8-f785-ea11-aa77-501ac539d1ea